CIFF Kids tur/retur

I sidste uge trodsede jeg støttestøvlen (som jeg iøvrigt er sluppet helt af med imellemtiden) og tog afsted på den planlagte tur til CIFF Kids messen (Copenhagen International Fashion Fair). En tur jeg tager hvert halve år for at snuse lidt til kommende tendenser og trends indenfor børnemode og interiør. Med mig på turen havde jeg traditionen tro min partner-in-crime Marina ved min side. Nedenunder lidt glimt fra turen – dog ikke så meget af tøjet, da det jo først er foråret 2018 det kommer i butikkerne..
Mit messe-outfit var ret velvalgt, da kjolen var så lang, at den skjulte det meste af min klumpede støttestøvle.
Lækkerier til kollektionsfremvisning ved CamCam Copenhagen – det var sågår designeren Sara Camre selv, der stod bag alle lækkerierne.
Et for mig nyt mærke – Sticky Lemon, der virkelig vakte min interesse.
Hos Ferm Living var de gået all-in på frugter. Og det var en yderst populær stand! Det gode ved interiørbrands er at deres kollektioner allerede lander til efteråret.
Besøg hos fine Monsieur Mini, som er et mindre dansk mærke, men en af mine favoritmærker.
Vildfang Studio havde lavet den fedeste installation i Forum. Elsker at der altid er lavet udstillinger og trendområder til Ciff som disse.
Endnu et lille glimt fra fine Sticky Lemon.
Et mærke jeg faldt pladask for var Monk & Anna, som laver disse måne formede ruskindstasker. Så håber virkelig at nogle af de danske indkøbere slog til.
Wheat er altid fast på programmet og har været blandt mine favoritter fra før Agnes blev født. Dengang havde vi jo en Wheat butik her i Aarhus. Jeg elsker også virkelig deres samarbejde med Disney og fortolkning af de berømte disney figurer. Der er mange fine sager i vente!
Nuttede nyheder fra skønne Luckyboysunday.
Fanget af Marinas linse hos fantastiske Christina Rohde.
Forfriskninger hos Aarhusianske Knast by KRUTTER. Som altid har designeren Birgitta Sonn en masse magiske ting i ærmet og SS18 er ikke nogen undtagelse.
Kringle-pude fra OyOy – lækker ik’!?
God dag derude!
Kh Lou
Pivfin var du og tak for endnu en hyggelig CIFF KIDS-tur.
Klem,
Marina