
Nu er der gået tre uger med min brækkede fod. De første to med gips og krykker. Nu har jeg fået en støttestøvle på og den gør en verden til forskel. Den aflyste ferie var lidt en streg i regningen og skulle lige fordøjes. Men på trods af mit handikap har vi prøvet at få det bedste ud af, hvad der var pigernes ferie. Hurra for at vi har en bil, så jeg kunne køres fra A til B og placeres i en stol de pågældende steder. Og hurra for skønne venner og familie, der har budt på kaffe, grill og leg med pigerne. Det har virkelig været en stor hjælp.