
Nu er der gået en god måned siden vi skrev under på det lille gyldne hus. Og med (kun) to måneder til indflytning er vi så småt begyndt at tænke på indretning. Som den planlægger jeg er, kan jeg slet ikke lade være. Da vi flytter fra en lejlighed på 85 kvadratmeter med blandt andet indbyggede skabe, kommer vi til at mangle gode og gerne pæne opbevaringsmuligeder. Og af en eller anden grund ejer vi ikke særlig mange lamper. Personligt ønsker jeg vi får et hjem med personlighed og knap så mange hurtige løsninger, hvis I kan følge mig.