Klar til sæsonskifte

Lækre efterårsnyheder til de små

Lige nu går jeg og pakker til et par dage i København, hvor jeg skal til CIFF Kids messen og se på næste års sommerkollektioner. Tilbage i februar besøgte jeg også messen og så dette års efterårskollektioner og selvom jeg havde en lille Edith med på armen, fik jeg knipset lidt billeder hos MarMar Copenhagen, Wheat og Angulus. Så her får I lidt smagsprøver på hvad, der lander i butikkerne den næste tid.

MarMar Copenhagen

Som altid har designer Marlene Anine Holmboe sørget for en masse smukke print på den kommende kollektion. Men denne gang er der også leget ekstra meget med materialerne, som I kan se på den smukke jakke her på første billede og ligeledes er der også fine jakker i velour. Som noget nyt er voksendelen blevet udviddet lidt og der er tilføjet lækre halskraver i deres velkendte og lækre modalserie. En anden ting jeg med glæde bed mærke i, var at de fine kravbodyer nu også kommer som bluser til de større piger.

IMG_0130IMG_0123IMG_0095IMG_0100IMG_0117IMG_0131IMG_0126IMG_0111

Wheat

Hos Wheat forelskede jeg mig straks i de nye quiltede jakker til de mindste. Pigeudgaven ses herunder og jeg har lige spottet den til drengene på deres webshop. Der er nye lækre farver i det populære termotøj og så har Wheat indgået det fineste samarbejde med Disney. Et samarbejde der forener Wheats nordiske udtryk med de velkendte figurer fra Disney på fineste vis. Jeg kender i hvert fald en lille frøken, der vil gå bananas, når hun ser “Frozen” delen. Den første Disney-kollektion kommer til salg i løbet af september, så det er jo lige om lidt.

IMG_0154IMG_0152IMG_0168IMG_0174IMG_0169IMG_0159IMG_0161 IMG_0160IMG_0164

Angulus

Som I måske har bemærket er jeg stor fan af Angulus både til Agnes, men i den grad også til mig selv. Og inden længe skal Ediths små fusser også til at have fast fodtøj på. Der er allerede landet en del efterårsnyheder i deres egen webshop og her kan I se hvad, der fangede mit øje på messen. De nye sneaks fra Angulus hittede i stor stil i sidste sæson og den kommer i nye udgaver her til efteråret.

IMG_0092IMG_0081IMG_0073IMG_0066IMG_0086

I morgen står den som sagt på et nyt CIFF Kids besøg og hvis I har lyst til at kigge med, så kan I følge min dag på snapchat – lougoldenghetto.

Kh Lou

2 kommentarer

  • Aw, hvor er det fint. Den blå-leopard bluse kunne jeg godt tænke mig… i voksenstørrelse 😀

    /J

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lou

      Jeg har faktisk også købt et par af deres bluser til mig selv – str 12 år passer mig fint og så har de vist optil str. 14 😉

      Kh Lou

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klar til sæsonskifte