Når ferien går i vasken, lige inden afgang..

Midt i al ferie-idyllen kom der lige en træls streg i regningen. En ret uheldig en faktisk. Lige nu sidder jeg hjemme låst til enten sofa eller sengen med benet oppe og foden i gips. Vi skulle på dette tidspunkt oprindeligt være i den hyggeligeste lejlighed i Hamborg og nyde en lille uges ferie i Karolinen Viertel. Men skæbnen havde andre planer og efter at have tilbragt søndag eftermiddag på skadestuen, var dommen en brækket fod og skår i ferieplanerne.
Tårerne trillede ned ad kinderne på mig, da vi forlod skadestuen. Hvem skulle have forudset at ferien ikke skulle blive som planlagt. Kom straks til at tænke på den kære Marina og hendes familie, der for ikke så lang tid siden, måtte aflyse deres ferie pga. sygdom og hvor ked af det jeg var på deres vegne. Det er bare på ingen måde sjovt. Men her er det “heldigvis” mig og ikke en af pigerne, der er berørt. Det er jo uden tvivl noget, der sikkert sker for mange, at ferieplanerne lige pludselig ændrer sig fra den ene dag til den anden.
Det glæder mig dog rigtig meget, at vi har en skøn ferieuge i Rørvig, vi kan se tilbage på. Mere om den i et andet indlæg.
Nu må vi så få pakket al vores habengut til Hamborg ud igen og prøve at se lidt positivt på det hele. F.eks. er vejret bedre i Aarhus i forhold til Hamborg. Der bliver nok tid til lidt netshopping (som jeg har givet mig selv lov til). Og vi får set nogle venner i stedet. Hamborg må blive en anden gang.
Skulle nogen af Jer ligge inde med nogle “life hacks” til det, at have krykker, bo på 3. sal (uden elevator) og have to mindre børn – bring ’em!
Kh Lou
Åhh nej, din stakkel – Hvor er det bare synd 🙁 Håber du kan holde humøret nogenlunde højt – Du må nyde det flotte vejr, spise en helt masse is og drikke ekstra meget god kaffe! Og så må du bruge de sparede penge fra Hamborg til en masse shopping!
Jeg har heldigvis ingen erfaring med kombinationen af de tre (faktisk har jeg kun erfaring med den første del om krykkerne, og så at have ét mindre barn). Men mht. krykkerne, så har jeg, de fire gange jeg har vandret rundt med krykker, bundet skumklude om (du ved, dem man bruger ved de trælse bleskift) 😉 Det er altså rart!
God bedring, kære L!