Vind |500,- til Kids Delux

update på babybulen og forventninger til en fødsel

Dette indlæg tilhører: G  O  L  D  E  N    G  H  E  T  T  O    .    D  K

I får lige et lidt mere personligt indlæg fra min hånd, som handler om den der bule jeg render rundt med. Terminen er der mindre end tre uger til, men det hele kommer til at være en del anderledes end jeg havde forestillet og ja ønsket mig.

IMG_0043Sagen er nemlig den, at lillesøster ligger med den “forkerte” ende op ad, dvs. med hovedet oppe og numsen nede. Normalt står de klar med hovedet i bækkenet på nuværende tidspunkt, klar til at komme ud. Men ikke denne stædige lille frøken, hun ligger nemlig alt for godt. Faktisk så godt at hun efter et par besøg på Skejby og to vendingsforsøg stadig ikke er til at rokke ud af stedet.

Mit ønske var jo som ved første gang, at føde naturligt og jeg havde glædet mig til, at opleve endnu et fødselsforløb. Ja man romantiserer det faktisk lidt, skørt nok – for jo de der veer gør ondt og det er en sej kamp. Men man har det fantastisk med sig selv efterfølgende, det er i hvert fald det sejeste jeg nogensinde har præsteret!

Men jeg er nu glad for at jeg har været så priviligeret, at have oplevet det at føde et barn. Denne gang bliver det bare anderledes – nu hedder det nemlig kejsersnit og medmindre jeg skulle gå i fødsel inden, så kender vi datoen for hvornår vi skal møde ghettoens kommende beboer. Meget syret. Og ja jeg ved godt at man sagtens kan klare en “sædefødsel” og at mange gør det og jeg synes det er super sejt. Men der er en forhøjet risiko for at min moderkage sidder fast (som ved første fødsel) og jeg alligevel ender på operationsbordet efterfølgende og det har blandt andet været med til at afgøre det for mig. Kejsersnit it is og så får jeg også den oplevelse med i baggagen og dermed er der nu endnu kortere tid til, at jeg bliver mor til to!

Jeg glæder mig rigtig meget til, at møde vores lille pige og nu hvor vi har fået en eksakt dato, gør at man virkelig kan tælle dagene. Pasningen af den lille frøken er også allerede planlagt, så min kære mand og jeg roligt kan tage afsted efter vores anden helt store kærlighed ?

Kh Lou 

G  O  L  D  E  N    G  H  E  T  T  O    .    D  K

Konkurrence på bloggen: Vind 500,- til Kids Delux lige her 🙂

16 kommentarer

  • […] endte det jo for mig med et kejsersnit (læs mere her) og det var jo pludselig helt noget andet, man skulle forholde sig til. Der ville være smerter og […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie Borup

    Måske vil hun bare vendes blidt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Første gang jeg fødte, fødte jeg ved planlagt kejsersnit pga UK. Han lå forkert hele vejen igennem graviditeten, og yes den stædighed har han nu stadig. MEN begge mine fødsler (2. Gang var helt efter ‘bogen’) har været helt unikke, specielle og en fødselsdag for en ny lille århusianer og det var altså lige stort begge gange. Tænk hvor heldig du er at prøve begge dele , det er jo de færreste der får lov til det <3
    Når jeg bliver spurgt hvad jeg helst ville igen, ved jeg ikke hvad jeg skal svare. Det ene gør p….ondt inden baby og det andet gør ondt efter. Og yes blødning efter er desværre det samme ;(

    Mit indre postit/ocd hjerte havde det tilgengæld SÅ godt med at kende terminsdagen og der var ikke det mindste ødelagt for mig, ved at kende den.
    Pøj pøj med der hele, kør den ind på morfin og masser af kærlighed og babynusseri.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • goldenghetto

      Tak for din søde kommentar Louise – det er virkelig rart at høre om andres oplevelser. Og ja det er da lidt specielt at kunne få lov til at opleve begge dele! Er også helt sikkert på at det bliver magisk her anden gang, selvom det ikke helt kommer til at gå efter min plan 😉 Men jeg kommer til at få min anden lille pige i armene og det er jo hovedsagen <3

      Kh Lou

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ihh, hvor er det altså spændende. Kan sagtens følge dine tanker omkring alm. fødsel vs kejsersnit. Jeg er sikker på, jeg ville have det på præcis samme måde. Men på den positive side, så er det da super fedt at have styr over pasning til A. Det var nemlig min helt store frygt – at skulle gå i fødsel om natten, hvor vi ikke lige havde pasningsmulighed. Eller jo, der er jo altid en nabo, men ville jo gerne at Fleur var tryg.

    Jeg håber I får den bedste og mest rolige oplevelse med kejsersnit.
    Glæder mig meget til at se lillesøster. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • goldenghetto

      Mega spændende!
      Og tusind tak søde Tine :-*

      Ps. Kom snart til Aarhus 🙂

      Kh Lou

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg synes, at du er mega sej at gennemgå to vendingsforsøg. <3 Nu må det på en måde også være rart at vide præcis hvad du næsten kan forvente og hvornår (måske?!) 😉 Jeg ønsker dig i hvertfald pøj pøj og sender en masse kram i din retning. Jeg glæder mig helt vildt til at se lillesøster.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • goldenghetto

      Tusind tak :-*
      Jeg blev stædig og tænkte at det var endnu et forsøg værd..
      Det er i hvert fald rart, at kunne få afsat Agnes trygt og roligt og tage afsted i alm. hastighed til hospitalet 🙂

      Kh Lou

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria franck

    Er sikker på, det bliver en absolut fantastisk oplevelse uanset. Forstår udmærket dine tanker, jeg føler også mine fødsler er det sejeste jeg har præsteret. Men det er altså også sejt at kunne acceptere situationen og glæde sig til at prøve en anden vej til forældrerollen. Uanset er resultatet det samme: sindsyg, vild kærlighed. Held og Lykke, Lou 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • goldenghetto

      Det tænker jeg også – skal jo møde min anden pige <3

      Er spændt på om jeg kan rumme al den lykke og tusind tak søde Maria 🙂

      Kh Lou

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, hvor bliver det spændende! Håber, at det bliver en skøn oplevelse, selvom det ikke bliver helt som du havde håbet 🙂

    Jeg har termin om 5 uger (min første) og er ved at dø af skræk over, hvordan det bliver at føde. Og samtidig glæder jeg mig helt vildt 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • goldenghetto

      Meget! Og tak 🙂

      Åh er det allerede der du har termin – det er jo også liiiige om lidt 🙂 Og jeg kan kun sige, at du har en magisk oplevelse i vente mht. fødslen og ikke mindst resultatet <3

      Kh Lou

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ihh hvor bliver det spændende. Jeg fik selv planlagt kejsersnit (som dog gik igang af sig selv) pga UK og det var altså en helt fantastisk oplevelse. Jeg tog ikke imod tilbuddet om et vendingsforsøg, fordi jeg tænkte meget på, at der da måtte være en grund til at han lå som han gjorde. Måske det kan hjælpe dig, – altså at tænke på at der måske bare er en grund til at hun ligger omvendt 🙂
    Glæder mig til at se hende : )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • goldenghetto

      Jeg satser også på en magisk oplevelse 😉 Og tusind tak for din kommentar, det hjælper at høre om andres oplevelser! Nu er det lige om lidt og glæder mig til at møde den lille stædige frøken <3

      Kh Lou

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke en lille stædige dame. Øv! Kan selv huske “skuffelsen” da jordemoderen var ret sikker på at Aya lå i UK (det fik vi så afkræftet et par uger senere), men jeg nåede faktisk at have det fint med et evt. kejsersnit. Kan sagtens forstå din beslutning om kejsersnit!
    Jeg håber det bliver en lige så god og særlig oplevelse som da storesøster kom til verden, og glæder mig til at “møde” hende..

    Smuk ser du ud med den fine store babybule – og storesøster ligeså!
    Held og lykke med den kommende familieforøgelse lige om lidt <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • goldenghetto

      Tak for din søde kommentar Sebrina 🙂
      Jeg blev også skuffet og stædig – nok også derfor jeg gennemgik hele to vendingsforsøg.. Men nu er jeg ved at være ret afklaret og forberedt mentalt på hvad der skal ske og ikke mindst hvornår. Det er jo lidt vildt at vide hvilken dag, vi skal møde hende <3

      Kh Lou

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind |500,- til Kids Delux