My best accessory

Gyldne Beauty Favoritter | Maj

Indlægget indeholder REKLAME | produkter er modtaget i gave eller til test

Det er vist ved at være noget tid siden jeg har delt lidt af mine favoritter på dullegrejs fronten. Så det får i da lige her 🙂

IMG_0436

Colab Tørshampoo: Jeg modtog denne lille rejsestørrelse i en goodiebag til et event og havde ikke rigtigt de store forventninger til den. Men af alle de tørshampooer jeg har prøvet, er denne den bedste til dags dato. Nu er den desværre tom, så må ud og have mig en ny. Det er jo et fantastisk redskab og hjælpemiddel til at være en yummy mummy 😉

Forhandles hos Matas & Magasin – priser fra 49kr til 85kr

IMG_0444

Nuori renseskum: 

Det er sjældent at jeg ligefrem får lyst til at spise mine hudplejeprodukter (ikke at jeg har gjort det), men denne lækre og bløde renseskum fra Nuori dufter frisk af sommer og sorbet uden at være kvalm. Der er en meget begrænset holdbarhed på dem, da Nuori kun vil forhanle helt friske produkter. Derfor står der på selve produktet, hvornår man senest skal begynde at bruge dem. Meget smart. Renseskummen er mild og lækker at massere ind i ansigtet og efterlader huden dejlig genopfrisket og ren. Og så skal det lige siges at det er et 100% naturligt produkt – no nasties 😉

Kan findes i Naturskøn (+webshop) og Minimum Concept Store her i Aarhus til 180kr

IMG_0429

Derma ansigtssolcreme SP15: 

Før jeg fik denne tilsendt som pr-gave, kendte jeg kun til Dermas almindelige solcreme til hele kroppen, som jeg tidligere har købt både i faktor 15 og faktor 30. Men jeg er virkelig glad for at have stiftet bekendtskab med denne solcreme til ansigtet. Jeg forsøger at beskytte mig året rundt mod solen og har tidligere brugt Rudolph Cares solcreme til ansigtet. Men den er der ikke altid penge til og her er denne fra Derma et udemærket i stedet. Cremen er tynd og let at fordele og fedter ikke og det er at foretrække når det jo skal i ansigtet. Jeg bruger SP15 på dage uden sol og så skal jeg have købt mig den med SP30 til de solrige dage, som jeg i den grad håber vi får flere af.

Kan findes i flere supermarkeder – jeg spottede den i Føtex til 70kr

IMG_0439

A-Derma håndcreme: 

Hver aften inden jeg hopper under dynen får mine hænder lige en gog gang håndcreme, de bliver jo brugt hele dagen og skal holde sig gerne pæne længe. Som I måske kan se på tuben, er den næsten tom. Jeg kommer nok til at gentage mig selv lidt i dette indlæg – men jeg har prøvet mange mange forskellige håndcremer, men denne kan noget helt særligt. Den fugter helt fantastisk, fed, nærende og trænger hurtigt ind.

Kan købes på apotheket men også lidt billigere her til 67kr for 50ml.

Kh Lou

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My best accessory