Gyldne outfits april

Farvel fine Frederiksbjerg

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er super dårlig til at tage afsked fra ting, steder og ikke mindst mennesker. Så denne afsked med vores lejlighed har selvfølgelig også fyldt lidt hos mig. Min mand smiler altid af mig, når jeg højtideligt siger, åh nu er det sidste dit og sidste gang dat i forbindelse med vores flytning.

Det var jo her vi flyttede sammen som kærester, det var her min mand friede til mig og ikke mindst her vi blev til en famile og pigernes første hjem. Det var her de lærte at gå, snakke og lave unoder. Nu venter der os et nyt kapitel og en masse “første gange”. Frederiksbjerg løber heldigvis ingen steder og vil altid have en stor plads i mit hjerte.

be86c683-5a08-4c9a-b317-5a09e93947f3

Og selvfølgelig skulle vi da lige have et lille afskedsbillede af mindste guldet i den famøse vaskekælder. Har man fulgt bloggen gennem årene ved man, at det var her at rigtig mange af mine outfit billeder blev til. Lejligheden er ikke afleveret endnu (der venter lige en rengøring mm.), så har lovet pigerne vi lige går op og siger rigtig farvel til lejligheden.

Selvom jeg har været mere end glad for den fine, rå og afskallede vaskekælder, så er der intet der slår egen vaskemaskine og tørretumbler, hvor man ikke skal vente på at få vasketid til.

79107141-e18e-42f4-9095-7d127cff44fd

Farvel og tak for alle se gode år til den fine mint-farvede opgang med den lille pige over  døren.

Tak fordi I kiggede med, 

Kh Lou

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gyldne outfits april