design museum danmark | bObles
For et par uger siden var jeg inviteret til København på pressetur sammen med de andre bloggere på Petit Podium. En dag med fokus på MOR uden børn 🙂
Sammen med Marina var jeg hoppet i en fin lille bil lånt af minbildinbil meget tidligt og kørt tværs igennem landet til turens første stop – nemlig det smukke Design Museum Danmark. Her startede vi med morgenkaffe (meget kærkomment) og en præsentation af deres nuværende udstilling “Barnets Århundrede”.
bObles står bag optil flere af udstillinger lige nu – allesammen interaktive udstillingerne og som lægger optil tumletid. Bolette (den geniale kvinde bag bObles) og Julie fra bObles gav os et spændende foredrag om tankerne bag deres tumlemøbler.
Kamilla var hurtigt til at gribe kridtet og efterlade vores aftryk på tavlen 🙂
Barnets Århundrede er en skøn udstilling med mange spændende og sjove elementer, der har været en del af børns opvækst de sidste 100 år. Jeg elsker museer og kunne sagtens have tilbragt flere timer på Design Museum Danmark, som i “gamle dage” faktisk var et hospital. Et meget smukt et af slagsen!
Det sidste billede har Julie fra bObles taget af hele banden foran museet 🙂
Ingen kommentarer endnu