julehygge med søstene grene

IMG_0795IMG_0793IMG_0800IMG_0815IMG_0826IMG_0832IMG_0809

Juleknas, gaveindpakning, borddækning, juletræspyntning og pakkeleg med Søstrene Grene - lyder det ikke hyggeligt!?

Det var mere eller mindre sådan min torsdag aften forløb i sidste uge. Den aften var jeg nemlig inviteret til årets første julehygge hos Søstrene Grene her i Aarhus. I år har de som noget nyt også satset på julegaver, som kommer i handlen inden længe. Der er bla. et fantastisk fint spejl imellem, som vi kæmpede bravt om i pakkespil. Kristina endte med at blive den heldige kartoffel, der fik det med hjem. Derudover vil der være borde og andet godt mellem deres julegavesortiment.

Vi fik nu også præsenteret en masse lækkert julepynt, gavepapir og andre julerier. Jeg var især vild med alt i den nedtonede nordiske stil, da jeg ikke er til rød jul. Der skulle udover pakkelegen også dystes lidt blandt bloggerne og vi blev delt op i hold, hvor et skulle dække bord, et andet pynte juletræ og mit hold lave smukke og kreative julegaver. Det var brand hyggeligt og altid sjovt at arbejde sammen på tværs af blogs. Glæder mig til at jule videre herhjemme, venter dog lige et par uger eller tre endnu ;)

Og ja jeg vandt da også en yderst fin sag i pakkespillet - nemlig den evighedskalender i træ kan se på det første billede. Den skulle efter sigende komme i butikkerne i uge 48 :)