aarhus by heart | coffee edition

Jeg har i over et år gået med tankerne om at lave en guide til mine yndlings kaffespots her i Aarhus og nu har jeg endelig fået strikket en lille en sammen til jer. For mig er en god kaffebar selvfølgelig et sted, hvor de laver fantastisk kaffe. Men omgivelserne har også meget at sige og elsker bla disse steder for deres upolerede og rå udseende :)

Street Coffee - Vestergade

Her har jeg efterhånden drukket mange liter kaffe både inde og udenfor på deres hyggelige bænke. Elsker den smukke rå væg med den store "mokka" kanyle lavet af Papfar. Ekstra bonus er, at det er ammevenligt - kom der en del da Agnes var helt lille og ny.

IMG_6550IMG_2009IMG_6547

Street Coffee Brammersgade

Byens første Street Coffee (der er nu 3 i alt) er denne lille beskedne kaffebar, der kan rumme ufattelig mange mennesker trods den trange plads. Bænken udenfor er altid fyldt med kaffedrikkende aarhusianere. En ting jeg elsker ved Street Coffee er deres pladespillere og lækre udvalg af musik.

IMG_1455IMG_1461

Great Coffee - Klostergade (Baggården)

Her finder I kongen af kaffe Søren Stiller, der faktisk er en af verdens bedste baristaer og kafferistere. Derfor et must for alle kaffeelskere at svinge forbi baggården efter de sorte dråber! Flere caféer i Aarhus køber endda deres kaffebønner hos Great Coffee (bla Kählers Spisesalon).

IMG_2160IMG_2167IMG_2171IMG_2193

La Cabra - Graven

Et meget populært sted hvor de har lækker kaffe og bager deres eget brød. Med tiden har de udviddet og har nu også deres eget risteri.

IMG_5428IMG_5429IMG_5434

Vesterlauget - Vestergade

Det er faktisk mere en mad-bodega end et kaffested. Den skal dog med på listen alligevel, da de laver ganske anstændig og lækker kaffe til gode penge og så er der bare så hyggeligt!

IMG_0688IMG_0783

Lynfabrikken - Vestergade (Baggården)

Lynfabrikken er som regel fyldt med kreative sjæle, der arbejder med deres computer. Det er også et populært sted at mødes som studiegruppe og jeg nyder at komme der på alm kaffedates. Om sommeren er deres tagterrasse fyldt med mennesker og jeg elsker at hænge ud deroppe i solskin med deres fantastiske iskaffe.

IMG_8333IMG_8335IMG_6884IMG_6866