first impressions // CIFF Kids

Torsdag og fredag tilbragte jeg som før skrevet på CIFF Kids. Har rigtig mange billeder og indtryk med hjem derfra, så i får dem lige af et par omgange. Har set og rørt ved en masse smukke og lækre SS14 kollektioner. Det har resulteret i en del forelskelser og glæder mig allerede til, at det lander i butikkerne til næste år. På messen mødte jeg også hel del søde bloggere og fik sat ansigt på mange af dem, som jeg følger dagligt. Alt i alt en fantastisk tur, der uden tvivl skal gentages til februar :)

IMG_0803IMG_0795IMG_0792

Name it havde ved deres stand sat en isbod op, hvor man til hver en tid lige kunne få en softice. Jeg var fan! Har ikke taget så mange billeder af drengetøjet, men fangede lige denne sweatshirt fra Name it, som jeg synes er super fin (den er iøvrigt fra ekspress kollektionen og i butikkerne til oktober). Pige favoritterne fra Name it viste jeg i et tidligere indlæg her

IMG_0800IMG_0802

En af mine nye forelskelser var det svenske em - Emma och Malena, med masser af maritime detaljer og striber. Ghettoens lille frøken vil helt sikkert komme til at rocke yndige den svane bluse!

IMG_0829IMG_0922IMG_0879

Showtime! Det var første gang jeg så børneshows, men bestemt ikke den sidste. Det var noget så livsbekræftende og smukt at se de yndige små størrelser gå på catwalken. Kiggede man rundt på publikum, sad samtlige med et stort smil på læben, et sjældent syn til voksenshows..  Må erkende at jeg blev noget rørstrømsk af hele stemningen og de bedårende børn.  Fandt efterfølgende ud af at jeg ikke havde været den eneste, der havde siddet med våde øjne :)

IMG_0809IMG_0815

Soft Gallery - som i ved et af mine favoritmærker og standen med SS14 skuffede på ingen måde. Kan desværre ikke vise jer de forskellige styles før til næste år. Men glæd jer, kollektionen er fantastisk! Der er endda blevet udviddet både på drenge og babysiden! Godt der kommer en fantastisk AW13 kollektion i butikkerne inden længe, der er nemlig ikke så lang tid til :)

IMG_1027IMG_1029IMG_1032IMG_1125

Mine yndlingsstyles fra yndige Poppy Rose SS14. Den smukke blå kjole var også med i trendshowet og ville ønske jeg også kunne få den i min størrelse :) Virkelig kræs og det sengetøj ak og ve hvor er det smukt!

IMG_1153IMG_0983IMG_0981

Jeg fik fornøjelsen af at sidde ved siden af søde Jannie, som jeg nu deler platform med til en hel del shows. Dejligt med så mange nye blog-bekendtskaber :)