De der helt uundværlige dimser og ting..

Smukt stævnemøde med nordens to største kunstnere

I søndags havde jeg fået den særdeles fornemme invitation at gæste Museum Jorn i Silkeborg i forbindelse med den nyligt åbnede Jorn + Munch udstilling. En udstilling med værker fra to meget betydningsfulde herrer i den nordiske kunsthistorie, nemlig danske Asger Jorn og den norske Edvard Munch.

Det er mange år siden jeg sidst har besøgt Museum Jorn, faktisk skal vi helt tilbage til en lejrskoletur i folkeskolen og der satte man ikke helt så meget pris på kunst og de visuelle oplevelser og indtryk, som jeg gør i dag. Sikke en fornøjelse at gense museet, bare området udenfor og bygningen er ganske fantastisk og med de smukke keramik relieffer. Vi gik helt i stå og var det ikke for regnen, havde vi nok brugt endnu længere tid udenfor.

img_2047

img_1927fbf428b3-4973-44e3-815e-89900faa9756

Et af de indtryk der rørte mig mest i udstillingen var en af Asger Jorns skitsebøger. Den originale var selvfølgelig opbevaret i en lukket glasmontre, men der var blevet lavet en en tro kopi, som man kunne bladre i. Sikke en oplevelse at kigge og gå på opdagelse i den. Kommer I forbi udstillingen må I endelig ikke snyde Jer selv for at lure i den.

2444dfa2-7a6d-49dc-98a0-d02a38e77736147c39c1-e800-4b12-8770-468d23beb311041db038-0f62-4f7a-9877-b3c6f782d45f11f67ee6-2aa8-4652-91e7-3182a5a10bc97a74afbc-6dbe-410a-af62-d9becde1f40391896425-c71d-47d1-98d8-ea1acfadf864
Ikke at jeg vil knytte så mange ord til billederne – men “Vampyr” af Edvard Munch tryllebandt mig virkelig. Og i den lille folder jeg fik ved indgangen til udstillingen, var netop dette billede. Først efter jeg kom hjem havde jeg tid og ro til at bladre den lille folder igennem og til dette billede havde de knyttet Edvard Munchs egne ord, som jeg vil dele med Jer her, da det for mig er så fint:

“Han lagde hovedet ind til hendes bryst – han hørte hendes hjerteslag – følte blodet strømme i hendes årer – og han mærkede to brændende læber mod sin nakke. Det gav ham kuldegysninger i hele kroppen – en sitrende vellyst så han krampagtigt trykkede hende ind til sig.”

Edvard Munch

e7a4ad12-e987-4b8c-9e75-0f7821c35418
bdf3b162-d6fd-40a6-bfd8-869098522005629e1762-8452-4826-80a6-9daffaa5bbe0

Jeg elsker når der er tænkt over detaljerne i udstillinger, som er med til at forstærke ens oplevelse af kunsten. F.eks. ligesom udstillingen på Aros med Willumsen, hvor de har malet rummene i meget stærke farver. Jeg forelskede mig også på stedet i de smukke gulvtæpper, der var lavet til Jorn + Munch udstillingen. De er designet af Malene Landgreen og sponsoreret af Ege Carpets. Det er designet til at guide gæsterne rundt i udstillingen og så er farverne bare helt fantastisk fine. Jeg har ladet mig fortælle at farverne på tæppet og malingen væggene er valgt ud fra de værker der hænger i udstillingen.

543579ee-4e8d-45e7-8565-f534e932c22e

En helt igennem særlig oplevelse, hvor Jorn og Munch tager livets store emner om liv, død, frygt og drømme op i deres værker. Jeg har allerede planer om at gense udstillingen inden længe. I og med vi var der en søndag kort tid efter åbningen, var der en del andre besøgende. Så håber at kunne nyde udstillingen uden knap så mange andre, måske en hverdag eller en torsdag aften. Derudover er der også et lille værksted, hvor man kan prøve kræfter med at lave skumtryk. Det skal jeg helt sikkert også afprøve ved mit næste besøg.

Udstillingen løber iøvrigt helt indtil 28. maj 2017 og I får hermed min oprigtige og varmeste anbefaling af den. Lidt praktisk info eller “nice to know” herfra – man må ikke medbringe kameraer (og tasker mm.) til udstillingen. Alle billederne ovenover er derfor også taget med min iPhone. De er meget søde og behjælpelige på museet og man kan også låne skabe til ens jakke og værdisager helt gratis.

Tak til Museum Jorn for den fornemme invitation og en fantastisk oplevelse.

Kh Lou

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De der helt uundværlige dimser og ting..