Udsalgs favoritter

Rolige dage i Rørvig

Før uheldet var ude med min brækkede fod, nåede vi at have en helt fantastisk uge i Rørvig. Det er 3. sommer vi låner min mands mosters sommerhus og vi har allerede de mest magiske ferieminder derfra. Dette år har det også givet os en del dejlige stunder og det er bare et skønt sted at være som lille familie. Man bliver hurtig revet væk fra hverdagen og taget ind i roen, der hersker i Rørvig og omegn.

b2a6eee5-0990-422b-b1b9-d47e932ebe571d5c36f0-9607-41e5-9b42-3bc3f89d3d2e2103a0a2-7abd-44c1-ab0c-b99ba3262ce2890c9b76-0a74-4dfb-a88d-a817cfec37a576a0077e-e6d7-4d33-af3f-d3f1ac74e660e2158d92-7a58-425a-8fef-2167e23da5f99e080e04-1f4a-4392-8752-fdb17f707ce0b013f0b6-d6d9-4997-aba2-5521c439f36093aba439-d3bd-467c-813b-357e1a6e7be558e70d74-f92b-4d0d-9ae0-b8efba2319fe832a965c-d123-4c82-9cf4-66145d80ed84 c69e9de6-da08-4542-83e1-b2706b6c9ecf a60ddf67-44f1-4bca-b12f-b75c2ec748d4a987407c-d610-4eb4-a81f-7e2a0ab9511db9e262d0-ae67-40fb-9d60-e5a90d08bc8c

Turen derover er ret hyggelig, vi hopper nemlig bare ombord på færgen her i Aarhus mod Sjællands Odde og derfra er køreturen kun 20 min. når vi er ankommet med færgen. Ret overskuelig rejse med små poder. Hvis vi lige ser bort fra at Edith blev søsyg på vej derover og fik pyntet sig selv, min nederdel og lidt af færgen. Men det tog vi nu med ophøjet sindsro – ferien var forude og hendes humør lod sig heller ikke påvirke af det..

Vejret spiller normalt ikke den store rolle og vi havde egentlig bare satset på regnvejr og slæbt alt hvad der hed gummistøvler og regntøj med til alle mand. Men vi var mere end heldige og havde det fineste sommervejr, hvor der endda var plads til en badedag ved stranden. Pigerne nød godt af sommerhusets have og at de bare kunne tulle rundt og kigge på myrer og andet krible krable kryb. Ikke en interesse de deler med deres mor. Edith havde især en forkærlighed for at fange edderkopper, der måtte jeg lige liste lidt på afstand og bare sige hej hej edderkop med bedste pokerfjæs.

Dagene gik med masser af leg, små udflugter til legepladsen, havnen, stranden og Nykøbing Sjælland. Den tredje sidste dag fik vi selskab af mine dejlige svigerforældre. Det gav plads til cykelture uden børn om aftenen efter putning og aftenis på havnen sammen med manden. Og nej der var ikke et øje tørt. Absolut sommerens højdepunkt at være i Rørvig.

Da vi forlod det lille sommerhus og de skønne omgivelser kunne jeg allerede mærke hvor meget jeg allerede glædede mig til et gensyn til næste år. Det lille hus har bare et helt særlig plads i mit hjerte.

Kh Lou

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Udsalgs favoritter