Fine fredags fristelser

Gyldne glimt

September er allerede godt i gang og tiden flyver som vanligt bare derud af. Aftenerne er begyndt at blive mørkere og tørklædet er fundet frem til cykelturen om morgenen. Efteråret med sit smukke gyldne solskin og vilde regn og rusk er kommet for at blive. Jeg elsker efteråret – ikke så meget al regnen, som vi har fået henover den sidste uge (hvis det kan gøre det..). Men for de gyldne stunder, den kølige sprøde luft, der møder en om morgenen og naturens smukke forvandling med de brændte farver. Der bliver tid til mere indehygge og hvem ved måske flere madprojekter i køkkenet. Her får I de først gyldne glimt fra dette efterår..

img_1104

En regnfuld fredag der hyggeligt nok startede med matcha-latte hos Kjærs Kaffebar i selskab med den seje Maria. Efterfølgende stod den på en gåtur rundt i byen, men det regnede og ruskede så meget at vi var ved at blæse væk. Jeg søgte senere ly i Monki – skal vi ikke bare sige at det var en dyr nødløsning..

c82b1401-4d6e-4df5-8af8-54783362e5ba10f60fe5-027a-42ad-ab6e-41f54a5bfe5eimg_1846

Jeg har vist nævnt det før – men jeg er stor fan af markedsdagene på Ingerslev. I lørdags tog jeg Agnes med på en tidlig tur derhen og vi nød at handle stort og småt ind blandt de mange indbydende stande. Bedst af alt var den smukke Protea blomst vi købte med hjem (som I kan se længere nede). Til Jer der ikke kender markedet er det et frugt og grønt marked der er på Ingerslevs Boulevard hver onsdag og lørdag fra tidlig til kl. 14.00.

img_1793img_1682

I sidste uge havde jeg tidligt fri fra arbejde om mandagen – så jeg greb chancen og hentede Agnes i børnehaven (Edith sov stadig til middag) og tog hende med på en pigetur ned i byen. Og der skulle selvfølgelig spises is hos Mammis Gelato. Deres saltkaramel-is er virkelig lækker!

img_1541

5dcd69fc-4b45-4544-bb50-b45627d407a3

Jeg nåede lige præcis at deltage en smule i festugen på en af de sidste dage. Først med en tur igennem det fine Street Art Festival, der var lavet omkring byparken bag rådhuset. Og senere en bytur med søde veninder med både bajer, spisning og drinks. Utroligt nok var jeg alligevel hjemme i min seng lidt over tolv. Må vist øve mig lidt i det der med at gå i byen 😉

img_1122

b2057716-c875-4d7c-80a8-2f0163df017c

Hele sommeren gik næsten med en brækket fod -så derfor nød jeg at vi endelig kunne tage ladcyklen ud til Ørnereden og lege ved Uendeligheds broen – og heldigt for os skinnede solen og det var næææææsten helt sommerligt. Virkelig tiltrængt!

Jeg glæder mig til at dele mange flere efterårsglimt med Jer -Tak fordi I kiggede med,

Kh Lou

   

2 kommentarer

  • Mette

    Hi hi, vi må se om vi kan gøre det bedre næste gang. Måske vi så skal tage til koncert et sted, så vi kan danse og holde os vågne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi må bare starte tidligere, så du og Mette kan nå jeres sengetid 😉

    Aj, det var så hyggeligt, og jeg glæder mig til næste gang.

    kram

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fine fredags fristelser