Klar til sommerfest med gode besparelser

Gyldne Glimt

Og vupti så blev det lige pludselig lørdag aften. Synes ugen har været lidt en underlig størrelse og vejret har skiftet optil flere gange fra sol til vild uvejr. Jeg har enten haft for lidt tøj på eller været tæt på hedeslag. Men ugen har også budt på gensyn med dejlige mennesker og andre lykkeglimt.

IMG_0499-001

Vi starter med et fredagsbillede, hvor jeg tilbragte dagen i mit yndlingstøj lige pt. – min prikkede nederdel fra Asos og min “Save” t-shirt fra Samsøe Samsøe/Red Barnet. Festligt fredagstøj er da også en ret god måde at starte weekenden med, hvis I spørger mig. Måske mandag også burde være mere pang og pyntet.

IMG_0450IMG_0452

Her i min barsel går der næsten ikke en uge uden en kaffeaftale. Så får jeg også dækket mit behov for at være social. Hos mig er det behov ret stort, de der kender mig ved også, at jeg kan snakke et øre af folk, hvis jeg først får taletid.

Et sted jeg er blevet ret glad for er Kjærs Kaffebar ved busstationen. Jep har før nævnt den her på bloggen, men den kan i mine øjne ikke få nok ord med på vejen. Jeg er ret vild med stedet og kan tilmed få lov til at parkere Edith (sovende i vognen) i kaffebarens lille baggård, som man kan se indefra kaffenbaren. Kaffen er god og rammerne en hver instagrammers våde drøm, hvis I kan følge mig. Der er kaktusser, grønne planter, smukke print og lækre kager. Virkelig bare så fint og pænt.

IMG_0481IMG_0479

Efter min lidt flade mandag havde jeg at gøre noget, jeg vidste ville give mig en god portion energi. Jeg tog en solo-tur (med en sovende Edith selvfølgelig) på mit elskede Aros. Den længe ventede Robert Mappelthorpe udstilling “On the Edge” var lige åbnet og det var en sand fornøjelse. Sikke en fantastisk udstilling, som jeg snart må gense. Kan varmt anbefale den – men vær lige opmærksom på at der er et rum med ret pornografiske billeder, hvis I har små poder med på tur. Bare lige en heads up..

IMG_0379

 I morgen står den på fødselsdagsfejring af den lille frøken her i ghettoen. Hun har virkelig talt dagene og ville endda tidligt i seng i dag. Det fik hun så lov til. Selve fødseldagen er først på onsdag, så den får virkelig en over nakken med hurra og det hele i år. Resten af familien kommer nemlig næste weekend. Men jeg glæder mig til at se hendes lille ansigt lyse op igen og igen de næste mange dage.

Nå jeg må hellere hoppe under dynen, så jeg er frisk til en masse sjov og ballade i morgen. Godnat herfra!

Kh Lou

4 kommentarer

  • Åh ja, vi vil gerne have noget mere stabilt sommervejr, tak! 🙂 Og er vild med dit prikkede outfit Lou, hvor er din smukke nederdel fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lou

      I den grad!
      Der er link til et tidligere indlæg med nederdelen i teksten 🙂

      Kh Lou

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt at høre, jeg ikke er den eneste der har fået spat af det der “Randers regnskov”-vejr: trope-varmt og pludselig blæsende, isnende regnvejr. Får både træk og hedeslag med 10 minutters mellemrum – og kan ikke sove i den slags varme 😀 Bvadr

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lou

      Ja de varme nætter kan godt være lidt hårde. Så lad os få regnen om natten og sol og varme om dagen 🙂

      Kh Lou

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klar til sommerfest med gode besparelser