Kolde dage i Aarhus

Fire sunde frokoststeder i Aarhus

De fleste måltider jeg spiser ude i byen er frokoster. Derfor vil jeg lave nogle indlæg omkring mine favoritsteder med forkellige vinkler. Og denne gang er det nogle af de sunde alternativer jeg deler ud af.

Greenilicious | Magasin Immervad 2-8 

Greenilicious har lige rundet deres første fødselsdag og er hurtigt blevet til en af mine favorit frokoststeder. De laver blandt andet den bedste græskarsuppe jeg nogenside har smagt. Derudover får du også en super lækker avo-mad – “Ultimate Avocado Crush” til kun 88,-. Stedet serverer både morgen-, middag- og aftensmad og det hele er sundt og nærende med mulighed for at vælge glutenfrit og vegansk. Der er virkelig kræset for smagen og intet er overladt til tilfældighederne.

Læs mere om Greenilicious her.

45ecd1c9-1018-4511-ac15-b6de9e7a07694d3562af-3925-484e-a7b5-24343696b469

Café Fika | Jægergårdsgade 47

Dette sted har i årevis været en favorit for deres fantastisk lækre salater, som man selv sammensætter udfra hvad de har. Her er den fermenterede hvidkål altid et must for mig. Da det ikke ligger langt fra arbejde eller hjem, henter jeg oftes derfra som take-away. Men det sker at jeg spiser dernede og så bestiller jeg også deres lækre majs-bøffer og friskpressede juice med til salaten. Salaterne koster fra 60,- og opad alt efter størrelse. Er man ikke så meget til kun at spise salat laver de også lækre majspandekager og sandwiches (kan også laves glutenfri).

Læs mere om Fika her.

190208d6-2561-4ba5-ba96-9042741f1285

Restaurant Indo | Vestergade 47

Er du vild med det asiatiske køkken ligesom mig kunne Indo være et godt tip. Her kører de med konceptet social dining hvor man bestiller en masse små retter og deler dem. De har også en decideret frokost menu, hvor man også får smagt på lidt forskelligt. Jeg er fan af deres Ramen og Gyoza. Men er ikke færdig med at afprøve deres menukort, så må snart tilbage.

Læs mere om Indo her.

f395ba24-69a4-40ee-a65f-b3d782b5b614

Pho C & P | Sønder Allé 14

Mit madhjerte banker meget højt for det vietnamesiske køkken og derfor jublede jeg da Pho C&P åbnede for snart to år siden. De kalder det selv for vietnamesisk gadekøkken og serverer de populære Bahn Mi sandwich, Pho supper, risnuddelsalater og meget mere. Her får du seriøst byens bedste friske ruller og endda til en god pris og i flere udgaver. Deres specialiet er helt klart deres ruller med vietnamesisk ribbensteg, men mine favoritter er sjovt nok gået hen og blevet dem med svampe og dem med tofu.

Læs mere om Pho C&P her.

a71a1bc3-8237-4afa-ae2e-05d7a74d2fd6

Håber det kunne give lidt inspiration på madfronten.

Tak fordi I kiggede med, 

Kh Lou

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kolde dage i Aarhus