En lille frøken fyldte år
For en uge siden fyldte ghettoens mindste beboer 2 år og det blev selvfølgelig fejret på bedste vis. For at den lille frøken ikke skulle blive helt rundtosset, fik hun morgensang og gaver samme dag, som vi havde fødselsdagsgæster. Flere dage med gaver, hurra og fejring ville hun alligevel ikke kunne forstå. Så på selve dagen havde vi en skøn low-key familiedag.
Jeg får aldrig bagt al det jeg gerne vil i hverdagene – så derfor nyder jeg når der er fødselsdage og der skal laves fødselsdagskager. Edith var ikke rigtig til kage, men det var gæsterne heldigvis. Hun elskede derimod at puste lys ud på lagkagen og fik lov til at gøre det tre gange – hvad gør man ikke for fødselaren, når der bliver råbt “mer”.. Hun var også den perfekte vært og ville hellere sidde ved bordet og underholde og charme gæsterne end at lege.
En af gaverne til Edith var denne smukke Leonora dukke * (modtaget i gave) – hun elsker virkelig dukker og er en rigtig lille dukkemor.
Vi startede med en tur på ARoS, hvor vi lige fik snust lidt til den nye udstilling Freud, Bacon and The London painters. Derefter cyklede vi ned til vandet, hvor vi sprang ind i det fine “Endless Connection” springvand. Det er blevet så smukt nede ved havnefronten. Så kan varmt anbefale alle en gåtur nede i området.
Eftermiddagen blev tilbragt i skoven, Edith elsker at være ude og kigge efter dyr og insekter. Så vi fik pirket lidt i skovbunden og fundet lidt bænkebiddere og lign. Det er bestemt ikke hendes mor hun har sin forkærlighed til edderkopper og insekter fra.. Men alt i alt havde vi nogle skønne og festlige dage. Og nu er der ikke mange dage til de næste to fødselsdage her i ghettoen.
Tak fordi I kiggede med,
Kh Lou
Søde lille pige. Her er blevet kaldt meget på Edith siden vores besøg sidste uge 🙂